Danskere rådes til stor forsigtighed i Egypten
Det danske udenrigsministerium råder danskere i Egypten til at udvise stor forsigtighed på et tidspunkt, hvor det politiske klima i landet er på bristepunktet, skriver jp.dk.
Der er søndag indkaldt til massedemonstrationer i de egyptiske byer mod præsident Mohammed Mursi og det regerende Muslimske Broderskab.
Sammenstød fredag kostede tre mennesker livet, heriblandt en 21-årig amerikaner.
Danskere, der opholder sig i Egypten bør udvise stor forsigtighed og holde sig væk fra demonstrationerne, siger Udenrigsministeriet.
Danske turister bør undgå at skilte med deres nationalitet og holde øje med Udenrigsministeriets vejledning på hjemmesiden om rejser til Egypten.
- Vi opdaterer vores anbefalinger løbende, men det vil også være klogt at følge med i, hvad der skrives om demonstrationerne på forskellige internetsider. Danske turister skal bare huske, at de rejser på eget ansvar, forklarer Udenrigsministeriets vagthavende til Jyllands-Posten.
Udlændinge stod lørdag i kø i Kairo lufthavn for at komme ud af landet, og alle fly til USA, Europa og de arabiske golfstater var fuldt booket.
Søndag er det et år siden, at præsident Mursi blev indsat i sit embede.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde