Danskere træner syriske skolebørn i evakuering
Forskellen mellem liv og død kan være et spørgsmål om sekunder i Syrien, hvor kampene hver dag koster civile liv.
Dansk Flygtningehjælp træner derfor nu syriske skolebørn i hurtig evakuering. Det i sker i et samarbejde med Syrisk Røde Halvmåne.
- Man kan sige, at vi i den nuværende situation er tvunget til at fokusere på sikkerhedstræning ud over uddannelse i den mere gængse forstand.
- Skolebørnene er udsatte, og vi træner både dem og deres undervisere i hurtig evakuering, siger chef for Dansk Flygtningehjælps indsats i Syrien Charlotte Kjørup og fortsætter:
- Træningen i Eben Rushed skolen i Damaskus vil blive fulgt op i andre dele af Syrien.
Dansk Flygtningehjælp, der har arbejdet sammen med det syriske Uddannelsesministerium og Syrisk Røde Halvmåne siden 2008, er blandt de få internationale hjælpeorganisationer i Syrien.
Organisationen arbejder i både Homs, Daraa, Damaskus, Deir e Zor og Aleppo. Den største opgave er uddeling af nødhjælp og klargøring og etablering af badeforhold og toiletter i offentlige bygninger, der kan huse fordrevne.
- Situationen i Syrien er kritisk, og vi må påtage os nye opgaver, når vi ser behovet. Det overordnede mål med vores indsats er at sikre nødhjælp og sikkerhed til Syriens fordrevne, understreger Charlotte Kjørup.
Mere end en million mennesker er flygtet ud af Syrien, og mere end to millioner er internt fordrevne i landet.
I alt er fire millioner mennesker i Syrien afhængige nødhjælp.
Dansk Flygtningehjælp var blandt de første internationale organisationer, der fik adgang til at yde nødhjælp under den nuværende konflikt. Organisationen leverer på nuværende tidspunkt nødhjælp til mange hundredtusinder fordrevne i Syrien og de omkringliggende lande.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker