Retfærdigheds- og Lighedsbevægelsen (JEM) i den urolige Darfur-region i Sudan siger, at den er klar til at indgå en aftale om midlertidig våbenhvile med regeringen.
Ifølge bevægelsen, der er Darfurs største oprørsgruppe, kan en rammeaftale om fred være på trapperne.
Aftalen vil være et skridt fremad, men ikke afslutningen på JEM's kamp mod regeringen, siger en talsmand.
- Det er ikke afslutningen på noget som helst. Det er bare begyndelsen, siger talsmanden, Ahmed Hussein, til nyhedsbureauet Reuters.
I de seneste tre dage har oprørerne forhandlet med regeringen i Tchads hovedstad, N'Djamena.
Ahmed Hussein siger, at parterne er tæt på en aftale, men at der fortsat er mange detaljer, de skal drøfte.
- Vi er klar til at underskrive en midlertidig våbenhvileaftale, når vi er nået til enighed om betingelserne for en rammeaftale, siger han.
Regeringen og oprørerne har flere gange i løbet af de seneste syv år underskrevet aftaler om våbenhvile, men en del af dem er blevet overtrådt blot få dage efter indgåelsen, hvilket har været med til at skabe mistillid mellem parterne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker