Datter af flyboss kan få skærpet fængselsstraf
Anklagemyndigheden kræver tre års fængsel til tidligere topleder i Korean Air Lines i bizar sag om nødder.
Datteren af bestyrelsesformanden for Sydkoreas luftfartsselskab risikerer få forlænget sin fængselsstraf ved en appeldomstol, hvor hun er dømt for at have forstyrret flytrafikken i et raserianfald over en stewardesse.
40-årige Cho Hyun-Ah, ældste datter af den øverste leder af Korean Air Lines, blev i februar idømt et års fængsel for at have bragt flysikkerheden i fare, da hun sidste år tvang et fly til at stoppe og vende, da det var var på vej ud startbanen i John F. Kennedy-lufthavnen i New York.
Som passager tvang Cho Hyun-Ah, der på det tidspunkt selv var vicepræsident for Korean Air Lines, flyet tilbage til gaten i New York, da hun var rasende over, at hun fik serveret nødder i en pose og ikke på en tallerken. Hun fik smidt chefen for kabinepersonalet af.
Ved mandagens retsmøde lagde Chos advokater vægt på, at flyet endnu ikke var lettet, men kun lige havde forladt gaten. De understregede samtidig, at deres klient virkelig har angret, hvad hun sagde og gjorde.
Anklagemyndigheden siger, at de beklagelser, som den har hørt fra den dømte, ikke er oprigtige. Den siger samtidig, at Cho afbrød en flyvning, selv om flyet ikke var lettet.
Hun blev idømt et års fængsel, mens anklageren havde krævet en dom på tre års fængsel.
Chefen for kabinepersonalet vidnede i januar og sagde ved den lejlighed, at Cho, der måtte forlade sin stilling, havde "opført sig som et dyr" og behandlet besætningen som "slaver".
Mange sydkoreanere ser sagen som et typisk udtryk for arrogance og forkælelse hos den del af landets erhvervsmæssige elite, som står i spidsen for gigantiske, familiedrevne konglomerater.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde