En brasiliansk kvinde i 60 års alderen, der var under behandling for lungebetændelse, blev erklæret død af sin læge, og sendt til lighuset lige tidligt nok. Det skriver avisen O Globo.
Lægen kunne ikke finde tegn på, at kvinden var i live, hvorefter hun blev sendt til lighuset i en ligpose.
- Jeg tog hen til lighuset for at give min mor den sidste omfavnelse, og kunne mærke, at hun trak vejret. Jeg skreg ud i rummet - min mor er i live! Og alle kiggede på mig, som om jeg var gået fra forstanden, fortæller patientens datter Rosangela Celestrino til avisen.
Ifølge en talsmand for hospitalet havde patienten, Rosa Celestrino De Assis, fået to hjerteanfald under sin indlæggelse og var afhængig af et iltapparat for at kunne trække vejret. Fredag morgen lokal tid alarmerede en sygeplejerske den ansvarlige læge, fordi patienten ikke viste livstegn.
Lægen bekræftede, at kvinden var død og beordrede hende overført til lighuset. Fejlen blev opdaget et par timer senere, da datteren mødte frem, og den "afdøde" patient kom omgående tilbage på hospitalet og under behandling igen.
/ritzau/afp
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde