David Camerons eks-pressechef er anholdt

Den tidligere redaktør for den britiske avis News og the World og premierminister David Camerons tidligere pressechef Andy Coulson er anholdt i forbindelsen med aflytningsskandalen på avisen News of the World.

Det siger en talsmand for politiet i London.

Den 43-årige Andy Coulson er anholdt i forbindelse med "anklager om korruption og ulovlig telefonaflytning", hedder det i en udtalelse fra politiet.

Cameron er blevet stærkt kritiseret for, at han overhovedet ansatte Coulson som pressechef, da Coulson allerede ved ansættelsen var mistænkt for at være involveret i aflytningsskandalen.

/ritzau/Reuters

Premierminister David Camerons tidligere pressechef Andy Coulson er anholdt i aflytningsskandalen.

Offentliggjort Sidst opdateret