Den tidligere redaktør for den britiske avis News of the World og premierminister David Camerons tidligere pressechef Andy Coulson er anholdt i forbindelsen med aflytningsskandalen på avisen netop News of the World.
Det oplyser en talsmand for politiet i London.
Den 43-årige Andy Coulson er anholdt i forbindelse med "anklager om korruption og ulovlig telefonaflytning", hedder det i en udtalelse fra politiet.
David Cameron er blevet stærkt kritiseret for, at han overhovedet ansatte Coulson som pressechef, da han tiltrådte som premierminister i maj 2010.
Coulson var allerede den gang mistænkt for at være involveret i aflytningsskandalen.
Coulson var redaktør for News of the World mellem 2003 og 2007.
Den tidligere redaktør er mistænkt for at være vidende om, at journalister ved avisen ulovligt aflyttede kendte personers telefoner.
Han er også under mistanke for at have været med til at betale penge til politifolk, som tippet avisen om kendte personers forhold.
Det britiske presseklagenævn slog i 2007 fast, at der ikke var beviser for, at Coulson var vidende om, at hans journalister aflyttede kendte personers telefoner.
Coulson trådte tilbage som Camerons pressechef i januar i år, da der kom nye oplysninger frem om News og the Worlds kontroversielle metoder.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker