De første tre af de 33 reddede chilenske minearbejdere er nu på vej hjem til deres familier, efter at de er blevet undersøgt og behandlet på et hospital ikke langt fra den sammenstyrtede mine, hvor de sad indespærret i 70 dage.
Omkranset af begejstrede tilskuer, politi og mediefolk forlod de hospitalet i bil for senere at blive modtaget af deres naboer og venner i deres hjem.
- Dette er virkelig utroligt. Det er endnu ikke helt trængt ind, siger 52-årige Juan Illanes.
Han erkender, at den lange indespærring bragte ham til "den yderste grænse".
De øvrige 30 reddede minearbejdere bliver fortsat undersøgt og behandlet for småskader. Men de ventes alle udskrevet i løbet af fredagen eller seneste i weekenden, siger læger.
De fleste af de reddede minearbejdere er ved overraskende godt helbred, selv om de har været indespærret i mørke, varme og fugt i over to måneder.
De første 17 dage, indtil de blev fundet i live af redningsmandskab, overlevede de af små madrester og få dråber vand, som de havde med.
Enkelte har mindre hudskader, en har lungebetændelse, og nogle har problemer med tænderne.
- Fysisk er de o.k. Men jeg må advare om, at patienternes psykiske tilstand er svær at forudsige, advarer Jorge Montes, der er vicedirektør ved hospitalet i Copiapo.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned