De første chilenske minearbejdere ser højst sandsynligt dagens lys igen onsdag. Mere end to måneder har de været indespærret i minen, men onsdag går selve evakueringen i gang, lyder det fra den chilenske mineminister, Laurence Golborne.
- Vi har den sandsynlige startdato for redningen til omkring onsdag, siger han og tilføjer, at ingeniører skal bruge tid på at stabilisere skakten, som minearbejderne skal op ad.
Lørdag lykkedes det redningsholdet at bore redningsskakten færdig, som gør det muligt for de 33 minearbejder igen at slippe ud i friheden. Men før evakueringen går i gang, vil fem-seks redningsfolk blive sendt ned i minen gennem skakten for at tjekke arbejdernes helbred.
Det skønnes, at minearbejderne, der har opholdt sig under jorden i 65 dage, sundhedsmæssigt har det fint, selv om nogle af dem har fået hudinfektioner.
De vurderes at have tabt omkring 10 kilo hver i de to og en halv uge, der gik, inden man lokaliserede dem og kunne sende forsyninger ned til dem.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde