De groggy konservative briter vælger ny leder til at genrejse partiet
Så er det snart farvel til Rishi Sunak som leder af Storbritanniens konservative. Billedet er fra den 5. juli, da han sagde farvel til posten som premierminister foran Downing Street 10. Bag ham står hans kone, Akshata Murty. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Storbritanniens konservative parti, som vælgerne tildelte et knusende nederlag i juli, skal finde ny leder efter Rishi Sunak. Seks kandidater kæmper om posten.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Der skal luftes ud i partikontorerne og måske også i holdningerne hos de konservative briter.
Partiet mistede efter 14 år ved magten Downing Street 10 ved valget den 4. juli i år.
Nu har Arbejderpartiet Labour både ministerbilerne og flertallet i Underhuset.
Mange konservative parlamentarikere mistede deres mandater. Partiet gik fra 365 pladser til nu blot 121 - ny bundrekord for partiet.
Efter valget overlod den konservative premierminister, Rishi Sunak, posten til Keir Starmer fra Labour.
Annonce
Sunak går af som partiformand, når der er valgt en ny.
Partiet har godkendt seks kandidater, og valgprocessen begynder onsdag.
Nyhedsbureauet Bloomberg skriver, at den næste leder skal genopbygge partiet fra ruinerne efter historiens værste nederlag.
De konservatives selvopfattelse er, at deres parti er landets naturlige regeringsparti.
Det mente vælgerne så ikke den 4. juli, og nu skal partiet finde ud af, hvordan de tabte vælgere vindes tilbage.
Det kan være at gå en mere moderat vej mod Liberaldemokraterne eller en mere nationalistisk kurs mod partiet Reform UK.
Eller noget tredje.
Onsdag er det i første omgang de 121 parlamentsmedlemmer, der stemmer. De fire af kandidaterne med flest stemmer går videre.
Siden følger flere valg, indtil der er to kandidater tilbage.
Tidligere indenrigsminister Priti Patel, 52 år. (Arkivfoto). Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Den 2. november offentliggøres navnet på den nye partileder.
Annonce
Læs her om de seks kandidater, som blandt andet nyhedsbureauet dpa og avisen The Guardian har skrevet korte profiler på:
* Priti Patel
En af partiets kendte euroskeptikere. Er meget inspireret af tidligere og nu afdøde premierminister Margaret Thatcher.
Har indiske rødder og var en af de ledende personer i kampagnen for at få Storbritannien ud af EU ved folkeafstemningen i 2016.
Har haft ministerposter under premierministrene Theresa May og Boris Johnson. Underskrev som indenrigsminister en aftale med Rwanda om af flytte britisk behandling af asylansøgere til Rwanda.
* Kemi Badenoch
Tidligere handelsminister Kemi Badenoch, 44 år. (Arkivfoto). Foto: Hannah Mckay/Ritzau Scanpix
Bookmakernes favorit. Har nigerianske rødder. Lancerede sin kampagne om formandsposten med en kronik i The Times, hvor hun kritiserede den gamle partiledelse for at være "i stigende grad liberal" og for at tolerere "en grim identitetspolitik".
Tidligere handelsminister og forsøgte forgæves at blive partiformand efter Boris Johnson i 2022.
Født i Wimbledon i det sydvestlige London, men er vokset op i Nigeria og USA. Vendte som 16-årig tilbage til Storbritannien.
* Robert Jenrick
Annonce
Tidligere integrationsminister fra partiets højrefløj. Forlod Sunak-regeringen, da den ikke kunne gennemtrumfe planen om at sende asylansøgere til Rwanda.
Kritiserede Sunak for ikke at bringe antallet af illegale indvandrere ned.
* Tom Tugendhat
Tidligere integrationsminister Robert Jenrick, 42 år. (Arkivfoto). Foto: Maja Smiejkowska/Reuters
Tidligere sikkerhedsminister. Søger at samle partiet og stække yderfløjene. Har lang militærkarriere bag sig.
Var en af partiets kritikere af Boris Johnsons administration. Havde da støtte fra en række andre parlamentarikere, men mange af dem er nu stemt ud af Underhuset.
* James Cleverly
Er den kandidat, der har haft de højeste poster. Har været både indenrigsminister og udenrigsminister.
Engelsk far og en mor fra Sierra Leone.
Har gjort karriere i militæret, men en skade tvang ham ud af uniformen.
Regnes for midterpolitiker, men kritikere siger, at det er svært at finde ud af, hvad hans politik er.
Annonce
Tidligere sikkerhedsminister Tom Tugendhat, 51 år. (Arkivfoto). Foto: Hollie Adams/Reuters
* Mel Stride
Tidligere arbejds- og pensionsminister. Har været en af Sunaks nærmeste allierede.
Mener selv, at han er "den rigtige" til at samle partiet. Iagttagere og bookmakerne mener, at han er en af de første, der vælges fra i processen.
/ritzau/
Valgprocessen
Der er seks kandidater til posten som formand for Det Konservative Parti i Storbritannien. Nu begynder en længere proces for at finde den kandidat, der skal afløse Rishi Sunak.
* Fra den 4. september til den 11. september er der en række afstemninger blandt partiets 121 medlemmer af Underhuset. Afstemningerne skal frasortere to af de seks kandidater.
* Fra den 29. september til den 2. oktober holder partiet kongres i Birmingham. Her kan de fire tilbageværende kandidater tale deres sag.
* Fra den 2. oktober til den 10. oktober stemmer de konservative parlamentarikere igen. Denne gang skal de finde de to kandidater, der skal dyste i en afgørende afstemning.
* Fra den 10. oktober til den 31. oktober er der urafstemning blandt alle partiets medlemmer.
* Den 2. november meddeles navnet på vinderen.
Kilder: The Guardian, dpa, AFP.
/ritzau/
Tidligere udenrigsminister James Cleverly, 54 år. (Arkivfoto). Foto: Belinda Jiao/Reuters
Tidligere arbejdsminister Mel Stride, 62 år. (Arkivfoto). Foto: Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Kommende læger har valgt øerne til: - Basen her er ret god
Han tog fra Australien til Marielyst for at passe på strandgæsterne
Nu har kendt læge slået cafédørene op
Skriv til os: Hvordan klarer du dig i varmen?
Flere patruljer rykkede ud: 51-årig anholdt for grov vold
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Gård til salg for svimlende millionbeløb
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Besparelse splitter byrådet: Nu sænkes beredskabet på øerne