Flere dages uvejr har forårsaget oversvømmelser, jordskred og strømafbrydelser på De Kanariske Øer.
Tv-stationerne viste dramatiske billeder af veje, der var delvist skyllet væk af store regnmængder, og på alle syv øer blev undervisningen i skolerne indstillet.
- Vi er i undtagelsestilstand på grund af de ugunstige vejrforhold, siger José Miguel Ruano, der er den sikkerhedsansvarlige embedsmand på øerne.
Tusinder er uden elektricitet, og enkelte steder er folk blevet evakueret af sikkerhedsmæssige årsager, siger Ruano.
Vandmasserne har revet både mennesker og biler med sig, men der er umiddelbart kun få meldinger om tilskadekomne.
Flere steder er veje spærret af oversvømmelser eller jordskred. Uvejret har også betydet, at flere flyafgange blev forsinket eller helt aflyst på øerne La Palma, El Hierro og Lanzarote.
De Kanariske Øer er en populær turistdestination, også for danskere, der søger væk fra kulden i Nordeuropa.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned