Skal man tro svenske valgforskere, er det svenske Riksdagsvalg søndag langt fra afgjort, også selv alle meningsmålinger i den seneste måned entydigt peger på en klar sejr til de fire borgerlige regeringspartier.
Et stort antal vælgere har ikke besluttet sig endnu, og mange gør det først i valglokalerne søndag.
Fire dage før valget har 2,3 millioner vælgere endnu ikke besluttet sig endeligt for, hvilket parti de stemmer på, skriver avisen Metro og henviser til en måling fra Synovates for godt en uge side.
Her tilkendegav hver tredje vælger, at de endnu ikke har endeligt besluttet sig. Ved valgt for fire år siden sagde 900.000 vælgere, at de først besluttede sig på valgdagen.
- Valget er en helt åben historie, siger valgforsker ved Göteborgs Universitet Peter Esaiasson til Metro og fortsætter:
- Folk har nok sympatier, men beslutter sig først i den sidste uge op til valget.
En ny måling foretaget for de tre rødgrønne oppositionspartier offentliggjort torsdag tyder på, at de har reduceret de borgerliges forspring fra mellem seks og syv procent til godt to procent.
Målingen er foretaget mandag og tirsdag af Novus og tyder ifølge avisen Expressen på, at gabet mellem de to blokke er mindsket i den seneste uge.
Andre avisers målinger giver dog stadig en klar sejr til de fire regeringspartier, der kalder sig Alliansen. Dog tyder tallene på, blandt andet i avisen Aftonbladet, at Socialdemokraterna de seneste dage har vundet lidt, mens det dominerende parti i Alliansen, det konservative Moderaterna, har tabt lidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde