* Kirken, hvor Houston allerede som barn demonstrerede sit usædvanlige sangtalent, kan huse 1500 gæster.
* I invitationen til gæsterne har Houstons mor, Cissy Houston, vedlagt et brev til sin afdøde datter med ordene:
- Gud sagde: Tiden er kommet, Nippy (Whitney Houstons kælenavn som barn). Dit arbejde er gjort. Tak, fordi du var så dejlig en datter.
* 17 talere står på programmet, som blev indledt med et gospelkors sang kl. 18 dansk tid:
- Seks forskellige præster taler, blandt andre Houstons ven og gospelsanger Marvin Winans fra Detroit, som holder selve mindetalen ved afslutningen af mindehøjtideligheden.
Det var Winans, som i 1992 viede Houston og rapperen Bobby Brown.
Parret blev skilt i 2007, og Brown, som mange giver skylden for Houstons årelange narko- og alkoholmisbrug, deltager også i bisættelsen, selv om flere medier først havde rapporteret, at han blev væk.
- Soullegenden Aretha Franklin, som skulle have sunget sit gudbarns store hit "The Greatest Love of All", har ifølge CNN måttet melde fra, fordi hun er syg.
- Skuespilleren Kevin Costner, som spillede over for Houston i succesfilmen "The Bodyguard" fra 1992, vil sige mindeord.
- Stevie Wonder synger sit hit "Ribbon in the Sky".
- Clive Davis, der opdagede Houston i begyndelsen af 1980'erne og som var hendes mentor og producer, har også bedt om ordet.
- Sangeren Dionne Warwick, Houstons kusine, og Houstons svigerinde og tidligere manager Patricia Houston siger mindeord på familiens vegne.
- R&B-stjernerne R. Kelly og Alicia Keys giver hver et nummer til minde om deres idol.
- Gospelstjernerne Kim Burrell and CeCe Winans synger.
(Kilder: CNN, AFP)
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker