Del Ponte: Straffedomstol må gribe ind i Syrien
FN's Undersøgelseskommission om Syrien mener nu, at tiden nu er inde til, at Sikkerhedsrådet beder Den Internationale Straffedomstol (ICC) gribe ind over for krigsforbrydere i Syrien.
Det siger et af undersøgelseskommissionens medlemmer Carla del Ponte, der er tidligere chefanklager ved FN's krigsforbrydertribunal i Haag.
- Vi følger kommandovejen for at få fastslået, hvem der har skylden for krigsforbrydelser på det øverste niveau - militært og politisk, siger Del Ponte, som mandag i Genève var med til at præsentere en ny rapport om udviklingen i det borgerkrigsramte land.
Den Internationale Straffedomstol bør indlede en efterforskning af krigsforbrydelser i Syrien, fastslår den schweiziske jurist.
Carla del Ponte har in en årrække arbejdet for de tribunaler, som undersøgte krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien og Rwanda.
Hun siger, at den særlige FN-kommission, som sidste år blev nedsat for at undersøge menneskerettighedskrænkelser i Syrien, vil forsøge at lægge pres på det internationale samfund for at få det til at handle.
FN-kommissionen skal i næste måned fremlægge en fortrolig liste over personer og enheder, som angiveligt har begået krigsforbrydelser, sådan som FN's kontor for menneskerettigheder definerer den slags.
Del Ponte har tidligere sagt, at der finder såvel krigsforbrydelser som forbrydelser mod menneskeheden sted i Syrien.
FN-holdet, som ledes af brasilianeren Paulo Pinheiro, har i det seneste år indsamlet vidneudsagn og beviser på grusomheder, der er begået af syriske regeringsstyrker og væbnede oprørere unde konflikten.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde