Hvis ikke udslippet af drivhusgasser bremses, risikerer store dele af Jorden at blive ramt af ekstrem tørke. Det viser en ny undersøgelse, som blev offentliggjort tirsdag.
- Vi risikerer udbredt tørke i de kommende årtier, men det er endnu ikke gået op for hverken offentligheden eller de personer, der forsker i klimaforandringer, siger Aiguo Dai, forsker fra National Center for Atmospheric Research (NCAR) og leder af undersøgelsen.
- Hvis forudsigelserne i denne undersøgelse bare kommer i nærheden af at blive realiseret, vil konsekvenserne for verdenssamfundet være enorme.
Ifølge undersøgelsen risikerer tørken at ramme dele af Asien samt USA og Sydeuropa. Store dele af Latinamerika og Mellemøsten er ligeledes i farezonen, mens flere regioner, som grænser op til Middelhavet, vil opleve tørke "næsten uden fortilfælde".
- Alvorlig tørke kan få massiv indflydelse på landbrug, vandressourcer, turisme, økosystemer og grundlæggende velfærd, lyder det i undersøgelsen, som blev offentliggjort i Wiley Interdisciplinary Reviews om klimaforandringer.
Tørkerelaterede katastrofer dræbte mere end en halv million mennesker i Afrika i 1980'erne, hedder det i undersøgelsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker