Delta-variant får Norge til at udskyde lempelser
Norges statsminister, Erna Solberg, under en pressekonference om coronasituationen mandag. Foto: Gisle Oddstad/Ritzau Scanpix
Gisle Oddstad/Ritzau Scanpix
Det sidste trin i Norges genåbningsplan bliver udskudt nogle uger. Det skyldes usikkerhed om Delta-variant.
Norge udskyder den planlagte fase 4 af genåbningen af samfundet. Det meddeler den norske statsminister, Erna Solberg, mandag.
Årsagen er den såkaldte Delta-variant, der breder sig i flere lande, herunder også Norge.
- Der er risiko for, at Delta-varianten vil forårsage en fjerde bølge af smitte i den del af befolkningen, der ikke er vaccineret, blandt de der kun har modtaget én dosis eller er i sårbare grupper, siger Solberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.
De lempelser af coronarestriktionerne, som skulle komme i fase 4, vil tidligst blive indført i slutningen af juli eller begyndelsen af august, meddeler statsministeren.
Hun understreger, at hun ikke vil erklære pandemien overstået. Men alligevel er situationen positiv, siger hun.
- Vi har færre på sygehusene. 65 procent af de voksne har fået mindst én vaccinedosis, nævner statsministeren ifølge nyhedsbureauet TT.
- Vi går mod mere normale tider, men vi må være på vagt i lang tid fremover.
Fase 4 er det sidste trin i genåbningen i Norge.
Når Norge tager hul på dette trin, kan blandt andet universiteter og højskoler gå tilbage til en stor grad af fysisk undervisning. Idrætten kan fungere stort set som normalt, og kravet om reservering af bord på restauranter ophæves.
Der vil fortsat være generelle smitteværnstiltag, og der er stadig indrejserestriktioner i Norge.
Efter fase 4 er det planen, at man overgår til en såkaldt beredskabsfase. Der vil det blandt andet være muligt at indføre indrejserestriktioner for at stoppe nye virusvarianter, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
På mandagens pressemøde blev det også klart, at der vil ske nogle ændringer i de lempelser i trin 3, der er indført.
Der åbnes blandt andet for arrangementer med flere deltagere end hidtil. Det betyder, at der må samles op til 7000 mennesker udendørs i stedet for 5000. Det gælder for folk med coronapas, og når deltagerne har faste pladser.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned