Den amerikanske demokratiske politiker David Obey, som er den magtfulde leder af det kongresudvalg, som har ansvaret for udgifter til krigsførelse, siger, at den øverstbefalende for USA's og NATO's styrker i Afghanistan bør fjernes fra sin post for kritiske bemærkninger om Obama-administrationen.
- Hvis general Stanley McChrystal virkelig har udtalt halvdelen af det, som han citeres for, så bør han ikke sidde på den position, som han har, hedder det i en erklæring fra Obey, som er den højest placerede politiker som har krævet McChrystal fjernet.
I Det Hvide Hus siger talsmanden Robert Gibbs, at generalen "uden tvivl har begået en stor fejltagelse" med udtalelserne i interviewet med magasinet Rolling Stone. Gibbs siger, at alle "muligheder er åbne", men afviser at svare på, hvorvidt generalen vil blive fyret.
Gibbs tilføjer, at McChrystal, der onsdag skal mødes med præsident Barack Obama, vil blive opfordret til at overvinde uenighed og egoer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde