Demokraternes leder: Forbud gør os mindre sikre
Trumps indrejseforbud får USA til at fremstå som mindre humanitær, mindre sikkert og mindre amerikansk, siger den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer. Foto: AP/J. Scott Applewhite
AP/J. Scott Applewhite
- Det får USA til at fremstå som mindre humanitær, mindre sikkert og mindre amerikansk, siger demokrater.
Demokraternes mindretalsleder i det amerikanske senat, Chuck Schumer, siger, at præsident Donald Trumps indrejsestop for rejsende fra syv muslimske lande gør amerikanerne mindre humanitære og mindre sikre.
Schumer siger, at Demokraterne vil fremlægge et lovforslag, som vil indebære en ophævelse af præsidentens dekret.
- Det får USA til at fremstå som mindre humanitær, mindre sikkert og mindre amerikansk, siger han.
- Det må ophæves øjeblikkeligt, understreger han.
Schumer siger videre, at han har oplysninger om, at 42 personer, som er blevet tilbageholdt i amerikanske lufthavne, vil få vurderet deres sager og få indrejsetilladelse i henhold til en retskendelse.
Schumer siger også, at han har fået oplyst, at dekretet fra præsidenten ikke vil berøre personer med et green card.
Der var søndag planlagt demonstrationer ved Det hvide Hus og i New Yorks Battery Park, som ligger nær Frihedsgudinden - USA's berømte symbol på frihed og indvandring - samt i lufthavne over hele landet.
I Kairo udtrykte Den Arabiske Liga "dyb bekymring" over de indførte restriktioner i USA.
- De nye regler er "uberettigede restriktioner" over en række statsborgere fra arabiske nationer, og dertil kommer følgerne for de syriske flygtninge, siger Ligaen i en erklæring.
Sudan har officielt rettet en indtrængende appel til den nye amerikanske administration om at ophæve dekretet.
Forbuddet er rettet mod personer fra Syrien, Irak, Yemen, Sudan, Iran, Somalia og Libyen, der midlertidigt vil blive nægtet indrejse i USA.
Republikanerne sidder på flertallet i begge Kongressens kamre. Derfor har partiet stor magt til at føre meget af præsidentens politik ud i livet.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde