Demokratiets sårbarhed sidder i amerikanerne to år efter stormløb

Det er en hændelse, der har sat et varigt aftryk på USA.

Stormløbet på Kongressen er et kapitel for sig i USA's historie, og fredag er det to år siden.

Og det bliver ikke glemt foreløbigt, lyder det fra Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

- Der er en fornemmelse af, at det er noget, der kommer til at stå i historiebøgerne - også om 50 år - som en skelsættende begivenhed i amerikansk historie, siger han.

Og selv om der er gået to år, siden tilhængere af ekspræsident Donald Trump i tusindvis trængte ind i det amerikanske parlament, bliver der ved med at komme nye oplysninger om den dramatiske dag 6. januar 2021.

Senest har en opsigtsvækkende sms-udveksling mellem to personer tæt på Trump set dagens lys.

Da stormløbet stod på, var Hope Hicks, en af Trumps toprådgivere, rasende.

For hun så sin karriere gå op i røg, hvilket hun i sms'er klagede over til Julie Radford, som var stabschef for Ivanka Trump, Donald Trumps datter og rådgiver.

- Alle os, som ikke har andre job klar, vil være konstant arbejdsløse. Jeg er så sur og oprørt. Vi ligner alle hjemlige terrorister.

- Det har gjort os alle til folk, som man ikke kan ansætte. Gud, jeg er så fandens vred, skrev Hope Hicks ifølge CNN.

Julie Radford svarede nedtrykt:

- Jeg ved det. Der er ingen chance for at finde et job.

Udvekslingen er blot et af efterhånden mange eksempler på, hvad der foregik bag kulisserne, mens og før stormløbet udspillede sig.

For det er blevet gransket i 18 måneder af et udvalg i Kongressen, som kort før jul konkluderede, at Trump er den hovedansvarlige for hændelsen. Det var ikke sket, hvis ikke det var for ham, lød det.

Netop Trump er medvirkende til den store polarisering, der er i det amerikanske samfund i dag.

Den er taget til igennem årtier, men "accelererede voldsomt", da Trump kom ind på den politiske scene, siger Niels Bjerre-Poulsen.

- Hændelsen udsprang selvfølgelig af en enorm polarisering, der allerede var i forvejen. Den er ikke blevet mindre i mellemtiden.

Derudover har 6. januar 2021 sat sig som et chok i mange amerikanere, og mange i befolkningen ser stadig demokratiet som truet to år efter.

- Det har ændret mange amerikaneres opfattelse af, hvor slidstærkt deres demokrati er. Der har været en opfattelse af, at systemet nærmest var urokkeligt.

- Men det har vist sig, at det amerikanske system er mere sårbart over for ekstreme elementer, end man troede, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Kongresstormens varige påvirkning af USA kunne også ses ved midtvejsvalget i november, hvor beskyttelse af demokratiet var et af Demokraternes store fokuspunkter.

Iagttagere af amerikansk politik vurderer, at Republikanerne blandt andet missede den jordskredssejr, som partiet havde regnet med, fordi Trump-støtter blev valgt som kandidater.

De bakker op om påstanden om valgfusk ved præsidentvalget i 2020, og det menes at have givet bagslag for Det Republikanske Parti, der er præget af intern splittelse.

Den splittelse sås senest tirsdag aften dansk tid, hvor det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus ikke kunne enes om at pege på den samme kandidat som formand.

Det var første gang i 100 år, at det ikke lykkedes at udvælge en formand for Repræsentanternes Hus ved første afstemningsrunde.

Også det kaos kan kobles til Trump og hændelsen for snart to år siden, mener Niels Bjerre-Poulsen.

- Det afspejler på mange måder den interne krig, der er om Det Republikanske Parti, hvor politikere tæt på Trump måske har en helt anden idé om, hvorfor de sidder i Kongressen.

/ritzau/