På Tahrir pladsen i Kairo er demonstranter ved at slutte sig dem, der har overnattet på den centrale plads, som har været centrum for oprøret i Egypten.
Mængden af soldater er større end sædvanligt. Derimod er udenlandske journalister blevet mere varsomme efter en række overfald på pressefolk, blandt andre en svensk journalist, som er indlagt med knivstik.
Demonstranterne vil gøre oprørets 11. dag til "store afrejsedag" for præsident Hosni Mubarak. Den 82-årige præsident siger, at han er træt af jobbet, men at han ikke kan trække sig, fordi det vil skabe kaos.
Samtidig arbejder amerikanske og egyptiske embedsmænd angiveligt for at finde en udvej for Mubarak, så landet kan få en overgangsregering, indtil der holdes valg i september.
Arrangørerne af dagens demonstration håber at samle endnu flere demonstranter end den anslåede en million mennesker, som var på gaden tirsdag over hele Egypten.
Den muslimske helligdag fredag kan samle særligt mange mennesker, da egypterne mødes til fredagsbøn.
/ritzau/afp/ntb
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde