Demonstranter i Hongkong vil ved valg sende signal til regering
Mange anser distriksvalget som en "folkeafstemning" om støtten til den regeringskritiske protestbevægelse i Hongkong. Der er indsat politi ved valgstederne for at forhindre uroligheder. Foto: Athit Perawongmetha/ReutersAthit Perawongmetha/Reuters
Protestledere opfordrer til at sætte demonstrationer på pause for ikke at forstyrre valghandling i Hongkong.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Distriktsvalget i Hongkong er natten til søndag dansk tid skudt fredeligt i gang.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Hongkong har været præget af uro de seneste seks måneder, men op til valget er der blevet lagt en dæmper på sammenstødene mellem demonstranter og politiet.
Valgstederne åbnede klokken 07.30 søndag morgen lokal tid. Med ni timer tilbage at stemme i - klokken 13.30 lokal tid - havde over 1,5 millioner borgere stemt ved valget, viser de seneste tal fra myndighederne.
Aldrig før har så mange stemt ved et distriktsvalg i Hongkong, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Annonce
På flere fora for regeringskritiske demonstranter lyder opfordringen, at protesterne sættes på pause for ikke at forstyrre valghandlingen.
I flere opslag på hjemmesiden lihkg.com, der bruges af prodemokratiske demonstranter, lyder det, at man "ikke bør bringe valget i fare".
Mange anser ifølge Reuters valget som en "folkeafstemning" om støtten til den regeringskritiske protestbevægelse i Hongkong.
Normalt er der ikke stort fokus på distriktsvalget i Hongkong, hvor der tidligere hovedsageligt er blevet valgt kandidater, der bakker op om den kinesisk støttede regering i Hongkong. Det skriver AFP.
Distriktsrådene beskæftiger sig med hverdagsopgaver såsom indsamling af skrald og byplanlægning.
Men ved dette valg er situationen en anden. Prodemokratiske kandidater håber på at få et godt valg og dermed sende et budskab til Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, og hendes regering, som af kritikere er blevet beskyldt for ikke at lytte til demonstranternes ønsker.
Der skal vælges 452 medlemmer til distriktsrådene i 18 forskellige distrikter. Valget er det tætteste borgerne i Hongkong kommer på at få lov at vælge deres egne repræsentanter.
Der har normalt ikke været en høj stemmeprocent ved distriktsvalget. Men knap 400.000 nye vælgere har ladet sig registrere ved dette valg.
Det ser flere som et tegn på, at flere prodemokratiske vælgere vil stemme.
Politiet er blevet indsat ved valgstederne søndag for at forhindre uroligheder.
Annonce
Der var søndag morgen usædvanligt lange køer ved flere af valgstederne, skriver Reuters.
Det skyldes en bekymring for, at der udbryder uroligheder ved valgstederne senere på dagen.
- Nogle er bange for, at valghandlingen vil blive stoppet af uforudsigelige hændelser, såsom protesterne, siger Kevin Lai, der sammen med hundredvis af andre vælgere er mødt tidligt op for at afgive sin stemme ved valgstedet i Kowloon.
Der er søndag morgen lokal tid meget lange køer ved flere af valgstederne i Hongkong. Det skyldes, at mange er bekymrede for, at uroligheder senere på dagen vil afbryde valghandlingen. Foto: Adnan Abidi/ReutersAdnan Abidi/Reuters
Seneste artikler
Når natklubberne lukker, rykker festen videre
Lottomillionær nummer 4.000 nærmer sig: Den allerførste var fra Lolland
Vilde Nykøbing FC slog rekorder i hvepseboet
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen til stor brofest
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse