Demonstranter i Ukraine besætter rådhuset i Kijev igen
Foto: Anatolii Boiko /Scanpix
Anatolii Boiko /Scanpix
Demonstranter i Ukraine har besat rådhuset i hovedstaden Kijev igen, oplyser nyhedsbureauet AFP.
Demonstranterne rømmede ellers rådhuset i søndags, da dette var en betingelse for, at regeringen ville vedtage en amnestilov.
Indgangen til rådhuset er tirsdag aften bevogtet af aktivister, og 30 oppositionsfolk har etableret et førstehjælpslokale inde i bygningen.
Den seneste tid har der - til en forandring - været roligt i Ukraine, men tirsdag eskalerede situationen, og ni personer er døde under urolighederne de seneste timer, oplyser politiet.
Flere end 150 personer er ifølge oppositionens læger blevet såret i sammenstød mellem politi og demonstranter i den ukrainske hovedstad, hvor oppositionen kræver præsident Viktor Janukovitj afgang.
De ukrainske demonstranter trak sig søndag tilbage fra rådhuset i Kijev, som de havde besat i månedsvis.
Aktivister rømmede samtidig regeringsbygninger i flere andre vestlige regioner i Ukraine.
Rømningen fra regeringsbygningerne var en betingelse for, at hundredvis af demonstranter fra den ukrainske opposition kunne opnå amnesti.
Det skete mandag.
I januar vedtog det ukrainske parlament en lov, der kunne give amnesti til fængslede demonstranter.
Siden november sidste år har der været omfattende demonstrationer mod den ukrainske præsident. De massive protester brød ud, da præsidenten opgav en handelsaftale med EU og i stedet søgte et tættere forhold med Rusland og præsident Vladimir Putin.
Protesterne eskalerede dog, da regeringen vedtog en ny lov, der gør det nærmest umuligt at afvikle demonstrationer. Loven blev dog senere opgivet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker