Beboere melder om voldsomme skyderier i den syriske by Deraa, hvor der er massive demonstrationer mod landets styre. En aktivist siger til nyhedsbureauet Reuters, at flere mennesker er blevet dræbt.
Skyderierne er hørt ved Omari-moskeen i Deraa, hvor hundredvis af regeringskritiske demonstranter har været samlet de seneste seks dage.
- Der virker til, at sikkerhedsstyrkerne muligvis forsøger at storme komplekset. Det står ikke klart, fordi strømmen er afbrudt. Der bliver også brugt tåregas, siger en beboer.
En aktivist siger til Reuters, at fem demonstranter er blevet dræbt, men oplysningen er endnu ikke bekræftet af andre kilder. Beboere i Deraa siger, at fire mennesker er blevet dræbt af sikkerhedsstyrkerne.
Demonstranterne har tidligere sagt, at de ikke vil forlade Omari-moskeen, før det syriske folk får mere politisk frihed og der sættes en stopper for korruptionen i landet.
Der bliver råbt "Allahu Akbar" (Gud er stor, red) i flere kvarterer i Deraa, skriver Reuters.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde