Demonstranterne fra den verdensomspændende Occupy Wall Street-bevægelse er langt mere populære hos amerikanerne end deres umiddelbare ærkefjender, børsmæglerne på USA's kendte finansgade.
Det viser en meningsmåling, som den amerikanske Knowledge Networks har offentliggjort.
35 procent af de 1005 adspurgte amerikanere svarer i netmålingen, at de har et positivt indtryk af Wall Street-demonstranterne. Kun 16 procent forholder sig positivt til Wall Street-finansfolk og større virksomheder.
29 procent siger, de har en et positivt indtryk af den stærkt højreorienterede, republikanske Tea Party-bevægelse, mens 21 procent er positive over for den amerikanske regering.
Knowledge Networks har spurgt deltagerne om deres indtryk af de fire grupperinger. Meningsmålingen er foretaget for University of Massachusetts og avisen Boston Herald.
Den amerikanske regering er ifølge meningsmålingen lige så upopulær, som Wall Street-folkene og de store virksomheder. Hele 71 procent af de adspurgte har et negativt indtryk af regeringen, finanssektoren og de store selskaber.
50 procent har et negativt forhold til Tea Party-bevægelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde