Demonstranter nærmer sig præsidentpalads i Kairo
Foto: Gianluigi Guercia /Scanpix
Gianluigi Guercia /Scanpix
Urolighederne omkring den egyptiske præsident, Mohamed Mursis, palads i Kairo spidser til.
En gruppe demonstranter er brudt igennem barrierer omkring paladset og kravler op på militære kampvogne, som skal forsvare præsidentpaladset.
Demonstranter er ikke gået ind i paladset, men de står på kampvogne og vifter med det egyptiske flag.
Sikkerhedssoldater forhindrede aktivister i at komme ind i paladset, men demonstranterne maler graffiti på paladsets ydervæg og skriver "Mursi gå af".
Mindst 10.000 demonstranter deltager i protesterne mod præsident Mursi fredag aften, men flere menes på vej mod Kairos centrum.
Demonstrationerne kommer kun godt et døgn efter, at tilhængere og modstandere af Mursi stødte sammen natten til torsdag. Syv mennesker omkom under urolighederne.
Demonstranterne kom gennem stålbarriererne ved at klippe dem over flere steder.
Inde på paladsområdet omfavnede og kyssede demonstranterne soldaterne og politibetjentene, der skal forsvare paladset.
Sikkerhedssoldater har givet tilhængere af Mursi, der også er mødt frem, ordre til at holde sig væk fra paladsområdet, og det er ikke kommet til sammenstød mellem de to grupper.
Mursis tilhængere demonstrerede tidligere fredag med en march gennem Kairos centrum ikke langt fra præsidentpaladset.
Politi sendte tåregas mod demonstranterne, da de mødte op foran kontoret for en privat tv-station, der er kritisk over for Mursi og hans tilhængere.
Under demonstrationen råbte Mursi-tilhængerne slagord til fordel for præsidenten.
"Egypten er islamisk. Det er ikke sekulær og bliver aldrig liberal" lød det taktfast, skriver britiske BBC.
Mursis tilhængere lovede også at hævne drabet på en af deres kammerater, som mistede livet natten til onsdag.
Mursis modstander er rasende over, at præsidenten har tiltaget sig noget nær uindskrænket magt og vil gennemføre en folkeafstemning om en ny forfatning, som bygger på islamiske sharialove, allerede den 15. december.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned