Tusindvis af græske demonstranter har omringet parlamentsbygningen i Athen, mens en generalstrejke har lammet landet i protest mod nye planlaget nedskæringer på grund af landets dybe økonomiske krise.
Politifolk uden for parlamentsbygningen anvender tåregas mod nogle af de omkring 20.000 demonstranter, efter at der er blevet kastet med sten og yoghurt.
"Tyve, forrædere. Hvor forsvandt pengene hen?" råber demonstranter, hvoraf mange har boet i telte på Syntagmapladsen i tre uger.
Demonstranterne siger, at de er frustreret over, hvad de kalder korrupte politikere, som ikke slår hårdt ned på rige skatteunddragere, mens de dårligst stillede grupper får øgede skatter.
Inde i parlamentsbygningen holder de politiske ledere kriseforhandlinger om nye nedskæringer, men der hersker splittelse i premierminister George Papandreous regerende parti.
Et af partiets parlamentsmedlemmer meddelte tirsdag, at han bryder med partiets linje. Dermed har partiet kun et skrøbeligt flertal på fem pladser. Et andet partimedlem har også tilkendegivet, at han vil stemme imod regeringens kriseplan, som risikerer at blive forkastet.
En lignende situation i Portugal førte til et sammenbrud i landets tidligere venstreorienterede regering, og efter et hurtigt valg kom en centrum-højre regering til magten.
Der er rapporter om, at den græske regering vil forsøge at presse medlemmer af oppositionen til at tage ansvar for de nye upopulære reformer.
Togtrafik, havne og sygehus er ramt af strejker, der er vendt mod planerne om skattestigninger, reduktioner af de offentlige udgifter og salg af offentlig ejendom, som er nødvendige for en økonomisk genopretning.
- Hver eneste græker, specielt i den nye generation, kræver, at vi udkæmper denne kamp med al vor kraft. Det er en kamp for at undgå en katastrofal konkurs, siger regeringens talsmand, George Petalotis.
EU og IMF siger, at omfattende nedskæringer er nødvendige, hvis grækerne skal have mere krisehjælp.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker