Over 10.000 demonstranter i det centrale Kairo, forbereder sig på nye massedemonstrationer fredag.
Men efter torsdagens voldsomme uroligheder og slagsmål mellem tilhængere og modstandere af præsident Mubarak, er det fortsat meget uklart, præcis hvad der vil ske, når fredagsbønnen slutter.
Oppositionen har indkaldt til nye omfattende protestaktioner, som på forhånd er blevet døbt "Afgangsdagen".
Det er en klar henvisning til, at de vil demonstrere, indtil Mubarak går af. Men de seneste dages uroligheder på Tahrir-pladsen kan have skræmt mange fra at deltage, forlyder det.
Samtidig siger mange egyptere, at Mubaraks melding om, at han ikke genopstiller til valget til september og hans udnævnelse af en vicepræsident, er indrømmelser nok for denne gang.
Iagttagere siger, at demonstrationerne kan blive en styrkeprøve, hvor hærens rolle bliver udfordret på ny.
Militærets ledere har dog sagt, at de ikke vil anvende magt mod demonstranterne, men de ønsker at opretholde respekten for hærens indflydelse og status under oprøret mod regimet, som de fleste opfatter som brutalt, korrupt og ineffektivt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker