Snesevis af oppositionstilhængere er blevet anholdt og tævet under en demonstration i Sudans hovedstad, Khartoum.
Demonstrationen mod Sudans præsident, Omar Hassan al-Bashir, var kun få minutter gammel, da sikkerhedsstyrkerne greb ind.
Demonstrationen i den centrale del af Khartoum er kun den seneste i kølvandet på de folkelige oprør i den arabiske verden, men indtil videre har antallet af demonstranter været relativt lille.
Sudansk politi har slået til med voksende brutalitet, siden optøjerne i Egypten og Libyen Libyen brød ud.
Den regionale uro kommer på et følsomt tidspunkt for regeringen i Khartoum, der kæmper med en økonomisk krise, forbereder skilsmissen med Sydsudan og fortsat bekæmper oprørere i landets vestlige Darfur-region.
Sudans olieproducerende syd erklærer sig efter planen selvstændig den 9. juli, efter at knap 99 procent af indbyggerne i Sydsudan stemte ja til at løsrive sig fra nord i januar.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker