Demonstration i Rom mod G8-møde

Demonstranter kastede tirsdag med sten og flasker under en demonstration i Rom mod G8-topmødet senere på ugen.

Italiensk politi har foretaget omkring 40 anholdelser under en demonstration forud for G8-topmødet for de otte største industrilande i Italien senere på ugen.
Demonstranter kastede med sten og satte ild til bildæk under demonstrationen i Rom tirsdag
Sammenstødene fandt sted uden for Roms Universitet, hvor demonstranterne, nogle med masker, kastede flasker og sten mod politibiler.
Ifølge politiet blev i alt 36 personer, heriblandt 27 italienere, anholdt i løbet af formiddagen.
Blandt de andre anholdte var fire svenskere, to tyskere og personer fra Schweiz, Frankrig og Polen.
Italiensk politi stoppede også mellem 25 og 35 demonstranter tæt ved topmødestedet i byen L'Aquila.


Omkring 15.000 betjente er blevet mobiliseret til at beskytte topmødedeltagerne, der samles i tre dage fra onsdag.
Da Italien sidste gang havde værtsskabet for G8-topmødet, blev en demonstrant dræbt af skud.
/ritzau/AFP




Offentliggjort Sidst opdateret