Demonstrationer for Abbas

Adskillige tusinde palæstinensere er på gaderne på Vestbredden for at støtte selvstyrepræsident Mahmoud Abbas, der har erklæret, at han ikke genopstiller til det planlagte valg i januar.

Demonstranterne kræver, at den 74-årige veteran i den palæstinensiske ledelse ændrer mening og alligevel genopstiller.

Abbas begrundede torsdag sin beslutning om ikke at genopstille med den fastlåste fredsproces med Israel.

Samtidig er der problemer med den interne proces, der skal forsone hans egen Fatah-organisation med de yderliggående muslimer i Hamas.

/ritzau/dpa

Tusindvis af palæstinensere demonstrerer for at få Mahmoud Abbas til at genopstille til posten som selvstyrepræsident.

Offentliggjort Sidst opdateret