Demonstrationerne i Syrien breder sig

Efter voldsomme blodsudgydelser i den syriske by Deraa, breder demonstrationerne sig nu til andre byer i Syrien.

I byen Hama råbte hundreder af mennesker "frihed" og slagord til støtte for demonstranterne i Deraa, hvor protesterne mod det syriske regeringsparti Baath brød ud i sidste uge.

Hama var i 1982 ramme om de syriske sikkerhedsstyrkers nedslagtning af tusinder af mennesker.

Også i byen Tel nær hovedstaden Damaskus gik folk i gaderne. Vidner siger, at omkring 1000 mennesker demonstrerede for at støtte indbyggerne i Deraa.

/ritzau/Reuters

Indbyggere i yderligere to syriske byer demonstrerer nu mod styret.

Offentliggjort Sidst opdateret