Mens aktivister melder om mindst 57 dræbte civile i Syrien i løbet af søndagen, så udtrykker Den Arabiske Liga "voksende bekymring og foruroligelse" over situationen i landet.
Erklæringen kommer fra Den Arabiske Ligas generalsekretær, Nabil Elaraby, og gengives af Qatars nyhedsbureau QNA.
Han peger på den "forværrede" situation i Hama, Deir al-Zor og andre områder af Syrien.
Aktivister samlet i Den Syriske Revolutions Koordinerende Union melder, at der blandt de 57 dræbte søndag er 38 døde i Deir al-Zor og 13 i en mindre by 30 kilometer nord for Homs.
Der er sendt kampvogne og pansrede køretøjer ind i byerne. Det skete tidligt søndag.
- Disse er de foreløbige tal. Antallet af ofre optrappes time for time, siger en talsmand for aktivisterne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker