Den højreorienterede hollandske parlamentariker Geert Wilders har vundet en appelsag mod den britiske regerings forbud mod at lade ham rejse ind i Storbritannien.
Wilders, der i sit hjemland er sigtet for anti-islamiske udtalelser, fik i februar forbud mod at rejse ind i Storbritannien med henvisning til, at hans besøg ville true såvel harmonien mellem forskellige samfundsgrupper som den offentlige sikkerhed.
Wilders havde planer om at vise sin omstridte film Fitna i det britiske parlament. Fitna postulerer, at koranen opmuntrer til vold.
Men nu har det britiske asyl- og immigrationstribunal afvist den britiske regerings forbud. Det betyder, at Wilders nu kan rejse ind i Storbritannien.
En talsmand for det britiske indenrigsministerium erklærer sig "skuffet" over tribunalets kendelse.
- Regeringen er modstander af ekstremisme i alle dets former, siger talsmanden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker