Klokken 10 i formiddag lander et fly med kisten med den polske præsidents kone, Maria, i Warszawa.
Fra lufthavnen vil hun blive ført til præsidentpaladset i byens midte for at ligge på lit de parade sammen med sin mand, Lech Kaczynski.
Alle polakker vil fra tirsdag middag få mulighed for at møde op i præsidentpaladset og tage personligt afsked med præsidentparret.
Familierne til de øvrige 94 polakker, der omkom, da deres fly i weekenden styrtede ned nær Smolensk i det vestlige Rusland, er i Moskva for at identificere deres slægtninge. Det skrider langsomt frem.
- For øjeblikket er 45 af de døde i flykatastrofen blevet identificeret, siger den russiske sundhedsminister, Tatjana Golikova, tirsdag morgen.
Den afdøde præsidents rådgiver Jack Sasin oplyser, at en statsbegravelse af Kaczynski muligvis udskydes til søndag - en dag efter en stor begravelsesceremoni for samtlige 96 ofre, skriver avisen Gazeta Wyborcza.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker