Den engelske prinsesse var kun 19 år gammel, da hun for længe, længe siden giftede sig med den tyske kejser Otto. Nu skal hun begraves en gang til og denne gang i en kiste af titanium.
Det kunne tyske videnskabsfolk fortælle onsdag, efter det er lykkedes dem at fastslå hendes identitet og få kortlagt hendes livsbane.
De knogler og tænder, der er fundet i en grav i den østtyske by Magdeburgs katedral, viser sig at stamme fra dronning Editha, der var barnebarn til Englands kong Alfred. Hun døde i året 946, da hun var 36 år.
Videnskabsfolkene har brugt mere end et år på at analysere Edithas grav og dens indhold.
Emaljen på hendes tænder afslører, at hun er vokset op nær Winchester i England. Hendes knogler viser, at hun ofte red på hest og spiste den finere mad.
Editha rejste som 19-årig til Tyskland for at blive gift med Otto. Han var konge og blev efter Edithas død udråbt til kejser.
Hun var med sine 157 centimer en ikke særlig høj dronning.
En del af hendes hjerneskal mangler. Den er tilsyneladende fjernet og brugt som relikvie for at ære hende som en helgen.
Hun er begravet flere gange. Kisten, som blev fundet i katedralen i Magdeburg, er 500 år gammel og vil ikke blive genbrugt.
I stedet har den tyske skulptør Kornelia Thümmel designet en royal kiste i titanium, der er belagt med sølv indvendigt. Den engelske prinsesse vil blive genbegravet i oktober.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde