Den Europæiske Centralbank holder krudtet tørt
Der er ikke udsigt til recession lige nu i europæisk økonomi, påpeger ECB's chef, Mario Draghi. Men der er flere trusler derude mod europæisk økonomi. Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Der bliver som forventet ikke pillet ved ECB's ledende rente, lyder det fra centralbanken efter møde.
Der kommer ingen renteændringer fra Den Europæiske Centralbank, ECB, og dermed fastholdes den ledende rente på nul procent.
Det er beskeden efter et rentemøde i ECB.
Det var på forhånd ikke ventet, at centralbanken ville begynde at skrue på renten for at sætte skub på den europæiske økonomi.
Generelt har ECB varslet ro omkring renterne de næste mange måneder.
ECB's chef, Mario Draghi, advarer på et efterfølgende pressemøde om, at der er flere trusler mod væksten i eurozonen, og han beskriver de aktuelle økonomiske indikatorer som "svage".
Men der er lige nu kun ringe udsigt til en egentlig recession.
Det, der trækker nedad, er blandt andet effekterne af brexit, siger han.
- Jeg tror, at konsekvenserne af brexit er forskellige, alt efter om det er en uordentlig brexit eller om det er en ordentlig styret (brexit red.) med en passende overgangsperiode, siger han ifølge Reuters.
Ifølge cheføkonom hos Danske Bank Las Olsen kunne sløje tal fra forskellige dele af den europæiske økonomi - herunder den tyske industri - dog have øget fristelsen til på ny at skrue ned for renten.
- Men det er lige tidligt nok at spekulere i, som vi ser det. Også fordi ECB formentlig vil foretrække andre måder at stimulere økonomien på frem for at gøre renten endnu mere negativ, siger han i en skriftlig kommentar.
Den Internationale Valutafond (IMF) offentliggjorde tirsdag deres prognose for den globale vækst i 2019.
Her lød forudsigelsen, at den økonomiske vækst i Tyskland og Italien vil dykke til henholdsvis 0,8 procents og 0,1 procent. Eurozonen under ét ses ramme 1,3 procents vækst i 2019.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker