Den flamboyante modedesigner Roberto Cavalli er død
Roberto Cavalli sammen med sangerinde Christina Aguilera i 2005 i forbindelse med åbningen af en af hans butikker. (Arkivfoto). Foto: Fred Prouser/Reuters
Roberto Cavallis designs har kunnet ses på kendisser som Brigitte Bardot, Jennifer Lopez og Kim Kardashian.
Modedesigner Roberto Cavalli er fredag død i en alder af 83 år efter længere tids sygdom.
Det oplyser modehuset, som deler navn med Roberto Cavalli.
Cavallis forkærlighed for python og flamboyante dyreprints gav ham et navn på den internationale modescene i årtier.
I 1970'erne designede han tøj til internationale stjerner som Sophia Loren og Brigitte Bardot. År efter har man kunnet se hans designs på kendisser som Kim Kardashian og Jennifer Lopez.
- Fra en beskeden begyndelse i Firenze lykkedes det for Mr. Cavallli at blive et internationalt anerkendt navn, som var elsket og respekteret af alle, skriver modehuset.
Cavalli levede et flamboyant liv med en smag for Ferrari-biler, fuldblodsheste, fede cigarer, helikoptere, sine vingård og skræddersyede skjorter.
Den italienske modedesigner læste som ung på en kunstskole i Firenze. Ved siden af skolen malede han motiver på T-shirts for at tjene penge.
I starten af 70'erne sneg han sig ind til en fest, hvor han ikke var inviteret, har han tidligere fortalt.
Da han stødte på festens vært, der var designer, ville han ikke tabe ansigt. Derfor fortalte han en lille hvid løgn, der viste sig at blive starten på en stor karriere i modebranchen.
Han fortalte værten, at han selv var designer og printede motiver på læder. Festens vært var imponeret og ville gerne se noget af Cavallis arbejde.
Derfra tog karrieren fart, og i 1975 grundlagde han mærket og modehuset Roberto Cavalli.
Cavalli efterlader sig seks børn, hvor den yngste kom til verden sidste år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned