Den første europæer mister livet til Ebola
En 75-årig spansk præst er død, efter at han som den første europæer blev smittet med den meget dødelige ebola-virus i Vestafrika, oplyser sundhedsmyndighederne i Madrid.
Miguel Pajares blev fløjet hjem til Spanien fra Liberia 7. august efter at være blevet smittet i forbindelse med sit arbejde på et hospital i den liberiske hovedstad, Monrovia.
Han blev fløjet hjem sammen med en kollega, nonnen Juliana Bohi, der imidlertid ikke er smittet med virussen.
Der findes ingen kendt vaccine imod ebola, som smitter ved kontakt med blod eller andre kropsvæsker fra inficerede mennesker. Også flagermus kan bære virussen og smitte folk.
Siden udbruddet er det dog kommet på tale at benytte vacciner, der endnu ikke er testet til bunds på mennesker.
Blandt andet har den amerikanske læge Kent Brantly, som blev smittet med ebola i Liberia, givet sig selv et nyt serum, der umiddelbart har virket positivt.
Lægerne i Madrid forsøgte sig også med serumet i behandlingen af Miguel Pajares, men det viste sig altså, at det ikke kunne redde den ældre præst.
Det seneste udbrud af ebola menes at have kostet 1013 personer livet, oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Særligt Liberia, Sierra Leone og Guinea er hårdt ramt. Også i Nigeria er flere personer blevet konstateret smittet under udbruddet, der betegnes som det værste af sin slags nogensinde.
Dødstallet har passeret 1000, efter at 52 personer er blevet konstateret døde af virussen i sidste uge, oplyser WHO.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker