Den japanske milliardær Yusaku Maezawa aflyser rumrejse
Den japanske milliardær Yusaku Maezawa har aflyst sin "dear Moon" mission, som skulle have været en første private flyvning omkring månen. (Arkivfoto). Foto: Issei Kato/Reuters
Den første private flyvning omkring månen, der vakte stor opsigt ved lanceringen i 2022, meldes nu aflyst.
Den japanske milliardær Yusaku Maezawa har aflyst sin "dear Moon"-mission, som skulle have været den første private flyvning omkring månen.
Projektet vakte stor opsigt, da det blev lanceret i december 2022 - blandt andet fordi flere berømtheder skulle med på rumrejsen. Det var oprindeligt planen, at den skulle have fundet sted i slutningen af 2023, men der opstod forhindringer.
Maezawa købte samtlige pladser på et af Elon Musks SpaceX-rumskibe, og indbød en række passager til den planlagte mission. Blandt andet skulle den amerikanske dj Steve Aoki og kpop-stjernen TOP med.
Missionen rundt om månen havde været i støbeskeen siden 2018 og kom efter, efter at Maezawa fik sin egen tur i rummet, da han besøgte Den Internationale Rumstation (ISS) i 2021.
Yusaku Maezawa skulle også selv have været med på missionen sammen med blandt andre den tjekkiske fotograf Yemi A.D. og den irske dokumentarist og fotograf Rhiannon Adam.
I alt skulle der være en besætning på otte på missionen.
Iværksætteren Maezawa, der også er kunstsamler, grundlagde Start Today i 1998. Han lancerede i 2004 modehjemmesiden Zozotown, som i dag er Japans største. Maezawa står også for tøjmærket Zozo.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde