Kinesiske arkæologer har fundet en ukendt del af Den Kinesiske Mur. Fundet viser, at muren oprindelig var 11 kilometer længere, end man hidtil har troet.
I en ny rapport beskriver arkæologerne, hvordan muren tilsyneladende har strakt sig et pænt stykke længere mod øst.
Den nylig opdagede del af muren blev afdækket i Jilin-provinsen, og den blev påbegyndt for 2200 år siden.
Den Kinesiske Mur fungerede som forsvarsværk mod barbariske stammer i den nordlige del af landet. Muren var oprindelig mindst 8851 kilometer lang.
Arkæologer støder regelmæssigt på nye sektioner af den massive gamle befæstning, som blev opført i løbet af mange hundrede år.
De er bekymrede over, at muren flere steder er i fare for at forsvinde på grund af ekstremt vejr, og fordi der opføres nye veje.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker