Den libanesiske hær rykker frem mod IS
Den ekstremistiske libanesiske oprørsgruppe Hizbollahs leder, Sheik Hassan Nasrallah, taler i Libanons hovedstad, Beirut. Hizbollahs milits har indledt en offensiv i Libanon mod den militante bevægelse, Islamisk Stat, sammen med den syriske hær. Foto: /ritzau/AP/Bilal Hussein
/ritzau/AP/Bilal Hussein
30 kvadratkilometer af Islamisk Stats territorium ved Libanon og Syrien er generobret af den libanesiske hær.
Libanesiske soldater gør fremskridt i offensiven mod den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
I det første døgn af den libanesiske hærs offensiv mod Islamisk Stat har soldaterne generobret en tredjedel af det område, som den militante bevægelse kontrollerede.
Offensiven har koncentreret sig om den sidste del af grænsen mellem Syrien og Libanon, der stadig kontrolleres af oprørsgrupper. Hæren har i det første døgn generobret omkring 30 kvadratkilometer af området.
- Det svaret til omtrent en tredjedel af det område, som terroristerne kontrollerede, siger brigadegeneral Nazih Jreij.
Jreij oplyser, at 20 IS-soldater er dræbt i kampene, og 10 libanesiske soldater er sårede.
Angrebet blev iværksat lørdag. Næsten samtidig indledte den syriske hær og den ekstremistiske libanesiske Hizbollah-milits en koordineret offensiv mod Islamisk Stat.
Den libanesiske hær oplyser, at den ikke samordner sine militære operationer med den syriske hær og Hizbollah.
Offensiven finder sted i kølvandet på angrebene i Barcelona, som IS har taget ansvaret for. Ved angrebene i Barcelona døde 14 mennesker og omkring 120 mennesker blev såret.
Ifølge det norske nyhedsbureau NTB hejste libanesiske soldater et spansk flag på en generobret høj til ære for ofrene ved angrebene i Spanien.
Søndag eftermiddag oplyser hæren, at tre libanesiske soldater er blevet dræbt af en mine nær den syriske grænse.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker