Den økonomiske krise i Portugal letter en smule
Portugal, det nye smertensbarn i EU og euro-samarbejdet, får bølgerne til at lægge sig en smule fra starten af en ny børsdag.
Kurserne på børsen i Lissabon steg med mere end tre procent ved åbningen torsdag.
Det kommer efter nogle dage, hvor der har været alvorlig bekymring for, at Portugal ikke kan overholde de sparemål, som er nødvendige for at fastholde finansmarkeders tillid.
Den konkrete anledning er, at finansministeren og udenrigsministeren er trådt tilbage i utilfredshed med centrum-højre-regeringens navigering i den økonomiske politik.
Det fik mandag renten på de portugisiske statsobligationer til at stige til 7,3 procent.
Det er så højt, at den portugisiske økonomi er i fare for at kollapse.
Men torsdag bevægede renten sig atter under 7,3 procent.
Uroen i Portugal har skabt frygt for, at krisen kan brede sig til andre gældsplagede lande i Sydeuropa.
- Fokuseringen på Portugal er temmelig stor, men der har været en begrænset effekt i Spanien og Italien hidtil, siger Luca Cazzulani fra banken UniCredit til nyhedsbureauet Reuters.
Den noget roligere start på torsdagen tilskriver analytikere, at regeringen i Lissabon vil besinde sig på sin budgetplan.
- Måske er det sunket ind. Måske den skarpe reaktion fra markedet i går også fik nogle politikmagere til at tænke sig om én gang til, siger Holger Schmiedling fra Berenberg Bank.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned