Den rigeste kvinde i Spanien er død
Tøjkæden Zaras medstifter og Spaniens rigeste kvinde Rosalia Mera er død i en alder af 69 år.
Hun var på ferie med sin datter på øen Menorca, da hun fik en hjerneblødning og blev kørt til privathospitalet San Rafael i Coruna i Nordspanien.
Hun døde på hospitalet natten til fredag.
Magasinet Forbes vurderer Rosalia Meras formue til at være på 4,6 milliarder euro (knapt 35 milliarder kroner).
Da Rosalia Mera var 11 år, droppede hun ud af skolen for at blive syerske.
I 1966 giftede hun sig med Amancio Ortega, og de to stiftede sammen et lille tekstilfirma, Inditex.
Ortega og Mera blev senere skilt.
Inditex ejer i dag tøjkæderne Zara, Massimo Dutti og Stradivarius.
I 2004 forlod hun Inditex-bestyrelsen, men beholdt 5,05 procent af aktierne i selskabet, skriver den spanske avis ABC.
I øvrigt havde hun også 30,6 procent af aktierne i hotelkæden Room Mate.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker