Den schweiziske fotograf Robert Frank er død
Den schweiziske fotograf Robert Frank er død, 94 år gammel. Her ses hans udstilling "Sidelines" i Arles i Sydfrankrig i 2018. (Arkivfoto). Foto: Bertrand Langlois/Ritzau Scanpix
Bertrand Langlois/Ritzau Scanpix
Robert Frank er blevet kaldt en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige fotografer. Han blev 94 år.
Den schweiziske fotograf Robert Frank er død, 94 år gammel. Det skriver The New York Times.
Avisen kalder ham en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige fotografer.
Hans fotografiske essay "The Americans" fra 1958 står som et hovedværk i efterkrigstidens fotografi, skriver dagbladet Information.
Billederne var i sort-hvid og stammede fra Franks tur gennem USA i midten af 1950'erne.
Værket udfordrede ifølge The New York Times datidens forståelse af fotojournalistik.
- Mr. Franks billeder var filmiske, umiddelbare, usædvanlige og kornede, lidt som datidens tidlige tv-transmissioner.
- De sikrede hans plads i fotografiets panteon (fotografihistorien, red.), skriver avisen.
Da Franks fotobog udkom i USA i 1959, skrev den amerikanske forfatter Jack Kerouac forordet til bogen.
- Den skøre følelse i Amerika, når solen er varm, og musikken strømmer fra en jukeboks eller fra en nærliggende begravelse, den fanger Robert Frank i sine forrygende fotografier, skrev Kerouac blandt andet ifølge The New York Times.
Robert Frank blev født i Schweiz og kom til New York som 23-årig.
Han døde mandag i Inverness i Nova Scotia, Canada.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde