Den syriske hær overtager fængsel i Aleppo
I over et år har oprørerne haft kontrollen over et centralt fængsel i den syriske by Aleppo, men torsdag er det lykkes den syriske hær at generobre det strategisk vigtige fængsel.
Det oplyser Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der har base i Storbritannien, og som er på oprørernes side:
- Efter en næsten 13 måneder lang belejring ledt af al-Nusra Fronten og islamistiske oprører, har regeringens styrker overtaget Aleppos centrale fængsel, skriver gruppen.
Kampvogne og andre bevæbnede køretøjer indtog fængslet, hvor de affyrede adskillige skud.
Hærens succes med at overtage fængslet i den nordlige del af Aleppo har "afskåret en vigtig vej for leverancer til oprørere mellem de områder, de kontrollerer, og den tyrkiske grænse", siger direktøren for Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, Abdel Rahman.
Samtidig betyder hærens sejr i fængslet, at præsident Bashar al-Assads styrker nu er tættere på at vinde kontrollen over vejen, der binder oprørernes kvarterer i Aleppo sammen med de nordlige landområder.
Ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder har mindst 50 oprørere og et ukendt antal af Assads soldater mistet livet i området siden tirsdag.
Omkring 3000 indsatte, fængselsbetjente og regeringsstyrker har været holdt fanget i fængslet, siden oprørerne overtog kontrollen med det i april 2013, skriver dpa.
- Belejringen har resulteret i 600 dødsfald, hovedsageligt på grund af mangel på mad og udbrud af sygdomme, siger Abdel Rahman ifølge dpa.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub