Den ukrainske hær vil ikke blande sig i konflikten
Ukraines hær vil ikke involvere sig i nogen politisk konflikt, slår hæren fast i en pressemeddelelse lørdag.
- Hæren vil på ingen måde blive involveret i den politiske konflikt, lyder det i pressemeddelelsen, der blev lagt på forsvarsministeriets hjemmeside lørdag.
- Den ukrainske hær er loyal over for dens konstitutionelle forpligtelser og kan ikke trækkes ind i en indenlandsk politisk konflikt.
Meddelelsen kommer ganske kort efter, at Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, har fordømt det, han kalder et "kup".
Parlamentet i hovedstaden Kijev har besluttet at beskære Janukovitjs magt, danne en samlingsregering og bane vej for et præsidentvalg i år.
Janukovitj fyrede onsdag chefen for den ukrainske hær, Volodymyr Samana, midt i de værste sammenstød i landets tre måneder lange konflikt mellem Janukovitj og modstandere af regeringen.
De seneste dages blodige begivenheder centreret omkring Uafhængighedspladsen i Kijev har kostet op mod 80 demonstranter og politifolk livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned