Der er 100.000 fattige børn i rige Norge
Nok er Norge et rigt land på grund af olien, men alligevel lever mange børn i fattigdom, viser ny rapport offentliggjort i Dagsavisen.
Flere end 102.000 børn i Norge voksede i fjor op i familier og hjem med lave indtægter. Især børn fra indvandrerfamilier har det svært. Fire af 10 fattige børn har indvandrerbaggrund.
Antallet af børnefamilier med lave indtægter er steget i de senere år, også selv om hovedparten af de fattige familier har fået flere penge i hænderne.
- Indtægterne og priserne er vokset meget i de senere år i Norge. Hvis forældrene ikke har arbejde og er afhængig af offentlig støtte, der ikke er justeret, bliver det svært, siger Bjørn Gudbjørgsrud, der har været med til at udarbejde rapporten "Fattigdom og Levevilkår i Norge".
Han siger, at hvis børnetilskuddet havde fulgt med den almindelige prisudviklingen ville der være færre fattige børn i Norge.
Især familier fra Irak, Afghanistan og Somalia lever fattigt, viser undersøgelsen. Ringe uddannelse og dårlige sprogkundskaber gør, at voksne i sådanne familier har meget svært ved at få arbejde.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde