Der er ikke registreret nye coronadødsfald i Sverige
Det seneste døgn er der ikke registreret nye dødsfald blandt coronapatienter i Sverige, oplyser Folkhälsomyndigheten søndag efterniddag. Sverige ophævede lørdag de gældende rejserestriktioner for rejser inden for landets grænser. På billedet ses Tradgardsforeningen i det centrale Göteborg tidligere i coronakrisen. Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
I alt er 51.614 personer blevet bekræftet smittet med coronasygdommen Covid-19 i Sverige.
Det seneste døgn er der ikke registreret nye dødsfald blandt coronapatienter i Sverige. Det oplyser Folkhälsomyndigheten, den svenske sundhedsstyrelse, søndag.
Der er i weekender ofte et efterslæb i tallene, så nogle indrapporteringer først når at komme med i statistikkerne mandag og tirsdag.
Der blev lørdag registreret 20 dødsfald blandt coronapatienter i Sverige. I alt 4874 er døde med coronavirus i landet siden smitteudbruddets begyndelse.
Der er registreret 683 nye smittetilfælde. Dermed er i alt 51.614 personer blevet bekræftet smittet med Covid-19 i Sverige ifølge de seneste statistikker fra Folkhälsomyndigheten.
2278 personer har fået eller får intensiv behandling.
Statsepidemiolog Anders Tegnell sagde tidligere på ugen, at epidemien ikke er tiltagende i Sverige. Det stigende antal smittetilfælde skyldes, at flere bliver testet, lød det.
Sverige ophævede lørdag de gældende rejserestriktioner for rejser inden for landets grænser. Der findes dog stadig visse retningslinjer, som skal følges.
Hver enkelt person har ansvaret for, at der holdes fysisk afstand. Det er ikke acceptabelt, når der opstår tætte køer eller trængsel. Rejser må ikke gennemføres af personer, som har symptomer på sygdom, lyder det.
De svenske sundhedsmyndigheder henstiller samtidig til, at befolkningen bruger kollektiv trafik med omtanke. Samtidig gentages generelle råd om hyppig håndvask, hosten i ærmet og undvigelser af berøringer af øjne, næse og mund.
Herhjemme fraråder Udenrigsministeriet som udgangspunkt alle ikke-nødvendige rejser til Sverige frem til 31. august. Regeringen er dog i dialog med Sverige og Finland om at åbne grænserne inden.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub