Der er registreret 50 døde med coronavirus i Sverige
Et skilt minder folk om at holde social afstand i Malmø, hvor hedebølgen har fået et stort antal mennesker til at tage til stranden. Det totale antal registrerede smittede i Sverige er på 65.137. Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
I alt er 5280 personer døde med coronavirus, oplyser den svenske sundhedsstyrelse.
Der er registreret yderligere 50 døde med coronavirus i Sverige.
Dermed er i alt 5280 personer døde med coronavirus, oplyser den svenske sundhedsstyrelse. Det totale antal registrerede smittede er på 65.137.
Antallet af patienter, som får eller har fået intensiv behandling, er på 2407.
Den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, er mærkbart irriteret over, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har sammenlignet Sverige med lande som Aserbajdsjan og Kasakhstan, som værende i en særlig farezone i forbindelse med coronapandemien.
- Der er jo ikke tale om et tiltagende antal smittetilfælde i Sverige, men om et faldende antal, siger han til TT.
Tegnell siger, at det er en "total fejl", at WHO har medtaget Sverige på en liste over lande, som er i fare for at blive ramt af en ny bølge af Covid-19.
Han har mange gange betonet, at Sverige i den seneste tid har registreret flere smittetilfælde, fordi langt flere bliver testet.
Blandt de lande, som er omfattet af WHO's advarsel, er 11 i Europa.
- Det er en total fejltolkning af de foreliggende data, at Sverige er med der, siger Tegnell.
I henhold til de data, som WHO fremlægger, har Sverige i de seneste 14 dage haft 155 smittede for hver 100.000 indbyggere. Det er langt flere end i nogen anden defineret europæisk region - på nær Armenien.
Den regionale direktør i WHO, Hans Henri Kluge, sagde på et pressemøde torsdag, at Sverige var blandt de lande, som er ramt af en betydelig stigning i smitteoverføringer, og som dermed risikerer en ny farlig belastning af sundhedssystemet.
De andre lande og territorier på listen er Moldova, Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Ukraine, Kosovo, Armenien, Aserbajdsjan samt de centralasiatiske lande Kirgistan og Kasakhstan.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker