I en prognose tirsdag anslås den til 2,5 procent.
Verdensbanken henviser i sin halvårsrapport til fortsat stor usikkerhed på grund af blandt andet gældskrisen i Europa.
Prognosen forudsiger den laveste vækst i de seneste to årtier, når ses bort fra kriseåret 2009.
Sidste år var den globale vækst 2,7 procent.
Verdensbanken opfordrer udviklingslande om at ruste sig godt mod den europæiske gældskrise, og den forudser år med ustabilitet i den globale økonomi.
Udviklingslandenes vækst ventes at blive på 5,3 procent, hvilket er det laveste niveau i 10 år.
I højindkomstlandene ventes væksten at blive på 1,4 procent.
- For alle højindkomstlande, ikke blot Europa, vil det tage mange år at klare sig fri af problemerne fra finanskrisen i 2008 - eller rettere at få ordnet de problemer, som blev skabt under det store boom inden krisen, siger Hans Timmer, som leder en af Verdensbankens udviklingsafdelinger.
Timmer udelukker ikke endnu en alvorlig finanskrise.
USA, som er verdens største økonomi, vil ifølge Verdensbankens prognose få en vækst på 2,1 procent, hvilket er lidt mindre end sidste år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned